MAN-FRE9:00 - 18:00
SØNDAG9:00 - 15:00

KUNDESERVICE

 70129999

Spar tid og penge med en madplan


Spar tid med en måltidskasse

 

Lav en sund madplan for ugen
Det kan være svært at finde på nye, kreative retter, når man står i et proppet supermarked og skal klare dagens indkøb. Derfor er det altid en god idé at skrive en indkøbsseddel hjemmefra, så du ved præcis, hvad du skal have – men selv hvis du gør det, kan det være svært at finde på noget nyt, så derfor ender mange med at lave de samme 6-7 retter igen og igen.

 

Hvis du gerne vil forny menuen, kan det være en god idé at starte ugen med at lave en sund madplan. Med en madplan får du overstået planlægningen på én dag, og du får overblik over, hvad der skal købes ind. På denne måde slipper du for at være kreativ i supermarkedet, og du kan måske også nøjes med at handle ind et par gange om ugen i stedet for hver dag.

Men der er ikke kun tid og overskud at hente – faktisk kan du også spare en del penge, hvis du sammensætter en billig madplan. Det gør du ved at genbruge rester fra den ene dag i en ny ret dagen efter. Du kan for eksempel lave en hel kylling i ovnen og bruge resterne dagen efter i en lækker hønsesalat med et stykke godt rugbrød.

 

Lad Kokkens Hverdagsmad stå for ugens madplan
Hvis du har svært ved selv at få sammensat en madplan for ugen, så kan du også lade Kokkens Hverdagsmad gøre arbejdet for dig. Med en måltidskasse fra os er der styr på aftensmaden 4 ud af ugens 7 dage. Vi står både for sammensætning af menuen, indkøb, tilberedning og levering. Du skal kun opvarme og anrette maden – det tager max 20 minutter!

Vi sørger altid for, at der er sunde og velsmagende retter på vores madplan. Retterne skifter fra uge til uge, så I får lov til at prøve noget nyt.

 

Eksempel på ugemenu:
– Cæsarsalat med kyllingespyd, bacon og Grana Padano
– Chili con carne med creme fraiche og lime
– Koteletter i fad med svampesauce
– Ovnstegt kylling med skysauce og agurkesalat

 

Vi tager selvfølgelig hensyn til, at vi ikke altid kan ramme alle dine livretter i vores madplan. Derfor kan du udskifte op til 3 retter mod et mindre tillægsbeløb. På denne måde kan du stadig selv være med til at sammensætte ugens madplan.

 

 

Vælg en sundere madplan med ”sund balance”
”Sund balance” er Kokkens Hverdagsmads grønne måltidskasse. Her får du flere grøntsager og gode fibre samtidig med, at der er skruet ned for kalorier, stivelse og sukker. Denne måltidskasse indeholder altid en kødfri dag, hvor du kan få inspiration til nye vegetarretter.

 

Eksempel på ugemenu
– Grønne vegetardeller med rødbedepesto
– Italienskinspireret oksekødslasagne
– Kylling i sursød sauce
– Burger af broccolibrød med søde kartofler, chili mayo og sure agurker
Der er også mulighed for at udskifte enkelte retter i denne måltidskasse, så I kan få den sunde aftensmad på jeres madplan, som i allerbedst kan lide.

 

Få leveret madplan og indkøb lige til døren
Slip for selv at stå for madplanen og få leveret vores måltidskasser uanset hvor i landet, du bor. Du bestemmer selv, om du vil have måltidskassen hver, hver anden, hver tredje eller hver fjerde uge.

Du kan selvfølgelig også bare prøve måltidskassen en enkelt gang uden fast aftale, så du kan se, om det er noget for dig. Vi leverer maden i praktiske flamingokasser med is i, så den holder sig kold og frisk, indtil du får den på køl.

 

 

 

Copyright – Kokkens Hverdagsmad – en naturlig del af Catering Danmark