MAN-TOR 9:00 – 18:00
FREDAG 9:00 – 15:00
SØNDAG 9:00 – 15:00

KUNDESERVICE

 70129999

Nem aftensmad: Skønne retter til travle dage

Har du indimellem svært ved at finde tid til at lave god hverdagsmad?

Frygt ej, vi hjælper dig. Der er nemlig masser af bud på nem aftensmad, der smager skønt, og som falder i god jord hos hele familien. Derudover findes der tonsvis af smarte tips og tricks til, hvordan du gør madlavningen nemmere. Læs blot med her.



Den komplette guide til nem aftensmad – hver dag

Vi kender det alle: Når hverdagen først kører derudad, er tid en mangelvare. Det betyder, at madlavningen for manges vedkommende bliver nedprioriteret. I stedet for selv at gå i køkkenet står menuen aften efter aften på takeaway eller færdigretter. Takeaway er ikke nødvendigvis at kimse ad, men ofte kan det ikke måle sig med et godt, hjemmelavet måltid mad – og desuden er det en dyr løsning på sigt.

 

Hjælpen er heldigvis nær. Med et godt udvalg af basisvarer i køkkenet bliver det nemmere at diske op med nem aftensmad i en fart. Samtidig er der tonsvis af smuthuller, når det kommer til madlavningen. Ved at implementere vores smarte tips og tricks i din egen madlavning bliver det endnu nemmere at tilberede let aftensmad.

 

 

I dette skriv giver vi dig en omfattende guide til nem aftensmad. Du kan blandt andet se frem til:

 

 

 

 

Hvad enhver bør have i sit køkken – en tjekliste

First things first: Inden du kan komme i gang med at lave lækker hverdagsmad, kræver det, at du har en række forskellige ingredienser til rådighed. Det er selvsagt meget forskelligt, hvilke ingredienser en ret kræver, men ikke desto mindre er der nogle basisvarer, som enhver bør have i køkkenet. Med disse til rådighed bliver det en smal sag at diske op med nem og lækker aftensmad hver eneste dag.

 

Nedenfor finder du en komplet tjekliste over basisvarer, som er gode at have til rådighed. Er du eksempelvis vegetar, veganer eller laktoseintolerant, tilpasser du naturligvis bare tjeklisten efter dette, men nu har du i hvert fald noget at arbejde ud fra.

 

Varerne i parentes kan være rare at have, men er ikke absolutte must, når du skal lave nem mad.

 

Mel og gryn
  • hvedemel
  • grahamsmel
  • groft rugmel
  • (sigtet speltmel)
  • havregryn
  • bulgur
  • (kartoffelmel)

 

Kerner, frø og lignende
    • mandler
    • pinjekerner
    • sesamfrø
    • (hasselnødder)
    • (valnødder)
    • (græskarkerner)
    • rosiner
    • solsikkekerner

 

📝 Tip!

En omgang ristede solsikke- eller pinjekerner pifter i en fart en nem aftensmad op.

 

Bælgfrugter, ris og pasta
    • pastaskruer
    • (spaghetti)
    • lasagneplader
    • bønner efter eget valg
    • linser efter eget valg
    • kikærter
    • (quinoa)
    • (perlespelt)
    • (risnudler)
    • basmatiris
    • grove ris

 

  • 📝 Tip!

Linser og bønner er rige på proteiner og giver en god mæthedsfornemmelse. De kan i mange tilfælde erstatte kød, hvis du vil have en vegetarisk udgave af en ret.

 

Sødning
  • (rørsukker)
  • hvidt sukker
  • honning

 

Olie, eddike og smagsgivere
    • grøntsagsbouillon
    • (hønsebouillon)
    • sojasauce
    • sød chilisauce
    • sennep
    • kokosmælk
    • tomatpuré
    • (fiskesauce)
    • (østerssauce)
    • flåede, hakkede tomater
    • olivenolie
    • solsikkeolie
    • (rødvinseddike)
    • balsamicoeddike
    • lagereddike
    • (æblecidereddike)
    • ketchup
    • (pesto)
    • (oliven)

 

  • 📝 Tip!

Dit udvalg af smagsgivere skal naturligvis afspejle dine smagspræferencer. Er du glad for asiatisk, så gå all in på chili-, soja-, østers- og fiskesauce. Er du mere til middelhavsinspireret mad, så invester i lækre olier og eddiker.

 

Andre kolonialvarer
    • kaffe
    • te
    • kakaopulver
    • bagepulver
    • (natron)
    • (peanutbutter)
    • (soltørrede tomater)
    • (oliven)
    • (tun på dåse)

 

  • 📝 Tip!

Tun på dåse kan være din redning på en travl dag. Med en dåse tun, nogle friske grøntsager og eventuelt et par kartofler eller æg til rådighed får du hurtigt bikset en måltidssalat sammen. Tunen kan også bruges i eksempelvis pitabrød.

 

Krydderier
    • (vaniljestænger)
    • vaniljepulver
    • sorte peberkorn
    • (hvide peberkorn)
    • chiliflager
    • muskatnød
    • stødt spidskommen
    • basilikum
    • cayennepeber
    • stødt chili
    • gurkemeje
    • garam masala
    • stødt kanel
    • kardemomme
    • karry
    • nelliker
    • oregano
    • sød paprika
    • røget paprika
    • rosmarin
    • fint salt
    • groft salt
    • stødt peber
    • timian
    • frisk ingefær
    • stødt koriander
    • estragon
    • hele laurbærblade

 

  • 📝 Tip!

Frys din friske ingefær ned. Ingefær skal typisk rives, når den bruges til madlavning, og dette kan snildt klares, selvom ingefæren er frossen.

 

Frugt og grønt
  • kartofler
  • løg efter eget valg
  • hvidløg
  • to-tre grove grøntsager såsom kål, rødbeder, gulerødder, knoldselleri og pastinak
  • to-tre lette grøntsager såsom salat, tomat, peberfrugt, porrer og agurk
  • en-to slags frugt såsom æbler, melon, pærer og vindruer
  • citron

 

Mejeriprodukter
    • mælk
    • syrnet mælkeprodukt såsom yoghurt, A38 eller creme fraiche
    • ost såsom feta, mozzarella eller cheddar
    • smør
    • æg
    • gær
    • mayonnaise
    • fløde

 

  • 📝 Tip!

Frys fløde ned. Bruger du kun sjældent fløde, kan du opbevare den i beholdere eller isterningeposer i fryseren og tage en passende mængde op, når du for eksempel vil lave en cremet suppe. Fløden kan skille lidt og kan ikke piskes, men fungerer fint til madlavning.

 

I fryseren
    • spinat
    • grønne bønner
    • rugbrød
    • boller
    • flute
    • kyllingebryst
    • hakket okse-/svinekød
    • edamamebønner
    • bær efter eget valg
    • (frugt)
    • krydderurter

 

  • 📝 Tip!

Frem for at have friske krydderurter stående kan du opbevare dem på frost. Det giver (næsten) samme gode smag, og så holder de meget længere.

 

 

Med dette i køkkenet er du altid klar til at lave hurtig mad

Du synes måske, vores tjekliste er en smule overvældende, men tro os; du bliver glad for at have et velassorteret køkken, når du skal i gang med at tilberede diverse nemme opskrifter.

 

Hvis der er ingredienser på listen, der ikke er relevante for dig, dropper du dem naturligvis bare. Er der omvendt noget, du spiser særligt meget af – for eksempel pasta, grove grøntsager eller bønner – er det fornuftigt at have et stort lager af dette til rådighed.

 

Tjeklisten skal altså tilpasses dine individuelle behov og præferencer, men med den som udgangspunkt er du godt på vej til at kunne tilberede nem aftensmad hver eneste dag.

 

Sådan bliver det nemmere at diske op med lækker, nem aftensmad hver dag

Med køkken- og køleskabet fyldt op med gode basisvarer er du stort set klar til at gå i gang med at kokkerere. Som regel vil du fortsat skulle handle nogle få ting ind for at kunne sammensætte en nem opskrift, men er der styr på det basale, slipper du for at skulle anskaffe utallige forskellige ingredienser, hver eneste gang du skal i køkkenet.

 

Nedenfor gennemgår vi nogle generelle, gode råd til dig, der ønsker at tilberede nem aftensmad. Længere nede i indlægget kommer der nogle mere specifikke og håndgribelige tips og tricks til, hvordan du kan speede madlavningsprocessen op.

 

Nem og lækker aftensmad starter med de gode råvarer

De gode råvarer er afgørende for et godt måltid mad – også når du laver nem hverdagsmad. Sørg derfor altid for at prioritere kvaliteten, når du handler ind.

 

Er du på budget, er det som regel anbefalelsesværdigt at udvælge få råvarer, som til gengæld er friske og velsmagende, frem for eksempelvis at købe frostvarer og halvdårlige alternativer for at spare. Du kan komme langt med en håndfuld veludvalgte råvarer, når du skal lave let aftensmad, og ved at handle på denne måde minimerer du også dit madspild, fordi du faktisk får alle dine råvarer brugt.

 

Skal aftensmaden være endnu nemmere?

Med vores måltidskasser sparer du turen i supermarkedet, og samtidigt kan du have aftensmaden klar på bare 20 minutter. Find prisen til din familie herunder:



Beregn din pris




Lav en madplan, og spar både tid og penge

Du har med garanti hørt dette råd utallige gange før – og med god grund. Der er nemlig både tid og penge at spare ved at lave en madplan.

 

Laver du en madplan for en uge ad gangen, slipper du for dag efter dag at skulle bryde dit hoved med, hvad du skal finde på af lækker hverdagsmad. Det tager naturligvis lidt tid at lave selve madplanen, men den tid er hurtigt tjent ind, når du slipper for at skulle finde på god, nem aftensmad hver dag. Derudover slipper du for at blive frustreret, når du igen igen kun kan komme i tanke om de samme tre retter, som du altid laver.

 

Med en madplan kan du ydermere spare en masse tid på indkøb. Supermarkedet er en tidsrøver uden lige, og kan du nøjes med at handle ind en gang om ugen, kan du frigive en masse tid de resterende dage. Igen gælder det naturligvis, at det tager lidt længere tid at handle stort ind, end hvis du blot skal have et par småting, men det kan snildt svare sig.

 

Sørger du for at tænke smart, når du laver din madplan, kan du spare yderligere tid i hverdagen. Byder madplanen på flere retter med de samme ingredienser i, kan du nemlig tilberede råvarer til flere dage på én gang. Skal du for eksempel bruge rodfrugter både mandag og torsdag, kan du snildt hakke dem alle mandag og lægge torsdagens portion i køleskabet. Så er det endnu nemmere at diske op med nem aftensmad dén dag.

 

Foruden at du kan tænke i at genbruge ingredienser, kan du også genbruge hele elementer fra én ret til en anden. Er der en hverdagsmadsklassiker som spaghetti med kødsovs på bordet den ene dag, kan kødsovsen en anden dag krydres lidt ekstra og bruges i mexicanske pandekager. Har du lavet ris som tilbehør en aften, kan du gemme en rest og bruge denne til en stegt risret dagen efter.

 

Ovenstående er blot et par eksempler på, hvordan du kan gøre det endnu nemmere at få lækker, nem aftensmad hver dag ved hjælp af en madplan.

 

Foruden det tidsbesparende aspekt i en madplan er der naturligvis også den økonomiske del. Ved at lave en madplan kan du nemlig sørge for, at mange af de samme ingredienser bliver brugt i ugens retter. Det betyder, at du kan købe større ind, hvilket ofte er billigt, og at du får brugt alle dine råvarer. Dermed sparer du penge, og du minimerer dit madspild. Hvad mere kan man bede om?

 

 

📝 Tip!

Det er hurtigere at klargøre et kilo grøntsager på én gang end at skulle klargøre 250 gram grøntsager fire gange på en uge. Hak, snit, skræl og vask derfor gerne grøntsager til flere dage, når du alligevel er i gang.

 

Pift en nem og hurtig aftensmad op med krydderier

I mange simple former for hverdagsmad er krydderierne et bærende element. Derfor er det bestemt ikke frås at have 25+ forskellige krydderier at gøre godt med, hvis du vil kunne lave lækker, let aftensmad.

 

Hvilke krydderier du skal vælge, afhænger naturligvis af din smag. Med vores tjekliste er du godt dækket ind, men den kan naturligvis modificeres efter behov og præferencer. Er du ikke så vild med indisk, er garam masala overflødigt. Er du til gengæld begejstret for det mexicanske køkken, skal du måske tilføje mexicansk oregano til tjeklisten. På den måde kommer dit krydderiskab til at afspejle dine smagspræferencer.

 

Med masser af lækre krydderier at vælge imellem kan du i en fart tilberede nem hverdagsmad med masser af smag. Når først de er handlet ind, holder de længe, og de kan virkelig løfte en omgang nem mad til nye niveauer, så de er værd at prioritere.

 

Krydderierne kan også bruges til at give retterne i vores måltidskasse dit personlige twist.

 

Nem, lækker aftensmad med friske krydderurter

Krydderurter kan være med til at sætte prikken over i’et på nem mad. Desværre er mange af dem svære at holde i live – særligt hvis du køber dem i et supermarked.

 

Hvis du gerne vil benytte friske krydderurter i dine nemme hverdagsretter, er der tre måder at gøre det på:

 

  1. Dyrk dine krydderurter selv.
  2. Plej dine krydderurter fra supermarkedet.
  3. Frys friske krydderurter ned.

#1: Dyrk dine krydderurter selv

Den bedste løsning er at dyrke dine krydderurter selv. Det er væsentligt billigere end at skulle købe en ny plante, hver gang du har brug for en af de grønne smagsgivere til en omgang nem mad. Samtidig er der typisk mere smag i hjemmedyrkede krydderurter end i dem, du køber i supermarkedet.

 

Skal du dyrke dine krydderurter selv, er det bedst at plante dem om foråret. De fleste krydderurter har brug for en del både sol og vand, men læs op på dyrkningen af den enkelte variant, inden du går i gang. Vær desuden opmærksom på, at nogle krydderurter ganske enkelt er nemmere at dyrke end andre.

 

Har du et drivhus – enten i haven eller på altanen – trives dine krydderurter godt her. Ellers kan mange af dem også stå i vindueskarmen. Med krydderurter i køkkenvinduet er du klar til at tilberede velsmagende og nem aftensmad, og samtidig er krydderurterne dekorative.

 

Krydderurter, der klarer sig godt i vindueskarmen:

  • citronmelisse
  • basilikum
  • merian
  • mynte
  • laurbær
  • persille
  • purløg
  • salvie
  • timian
  • rosmarin

 

📃 Hent oversigt som PDF

#2: Plej dine krydderurter fra supermarkedet 

Hvis ikke du har mod på at dyrke dine krydderurter helt selv, kan du i stedet købe nogle i supermarkedet og dyrke videre på disse. Du skal dog være opmærksom på, at krydderurter fra et supermarked typisk ikke er særlig robuste, da de bliver dyrket i løbet af meget kort tid. Derfor kan det kræve lidt ekstra kærlighed og omsorg at holde liv i planterne.

 

Først og fremmest skal du sørge for at omplante dine supermarkedskrydderurter, hvis du vil holde dem i live. Plant dem over i en større krukke, og sørg for, at rødderne ikke står for tæt – det gør de ofte, når du køber en krydderurt. Sørg for, at overskydende vand kan løbe væk, ved enten at vælge en krukke med hul i bunden eller ved at lægge et lag småsten nederst i krukken.

 

Placer dine krydderurter i en vindueskarm med passende lysindfald. Mange krydderurter er vilde med sol og varme, men igen er det fornuftigt at læse op på den enkelte variant, inden du finder en plads til den.

 

#3: Frys friske krydderurter ned

Har du ikke hverken have, altan eller vindueskarme, der er velegnede til krydderurter? Eller har du ganske enkelt ikke grønne fingre? Bare rolig, du kan fortsat få glæde af de smagfulde urter, når du tilbereder nem aftensmad.

 

Rigtig mange krydderurter kan sagtens fryses ned. Faktisk er nedfrysning den bedste måde at bevare krydderurternes friskhed på, så har du eksempelvis købt dig en basilikumplante, er det blot om at smide resterne i fryseren, når du har brugt det, du skal bruge til din nemme hverdagsmad. På den måde går intet til spilde, og du slipper for at skulle købe endnu en basilikumsplante, næste gang du har brug for denne lækre krydderurt til en omgang let aftensmad.

 

Nogle krydderurter skal fryses ned, som de er, imens andre har godt af at blive nedfrosset i lidt olivenolie.

 

Skal nedfryses, som de er:

Skal nedfryses i olie:

✓Purløg ✓Basilikum
✓Persille ✓Salvie
✓Dild ✓Timian
✓Mynte ✓Oregano
✓Rosmarin ✓Koriander

 

Når du fryser dine krydderurter ned i olivenolie, trækker olien smagen ud af urterne. Frys for eksempel urterne ned i en isterningebakke. Så kan du tage en enkelt terning fyldt med smag op, når du skal tilberede let aftensmad.

 

Husk på, at så længe du gør dit bedste, gør du det godt nok – også når du laver hverdagsmad

Inden vi går videre til vores 10 tips og tricks til at speede madlavningsprocessen op, har vi lige ét sidste generelt råd, vi skal omkring. Ligesom det gælder i mange andre aspekter af livet, gælder det også, når det kommer til madlavning, at så længe du gør dit bedste, gør du det godt nok.

 

Med dette skal forstås, at et måltid ikke behøver være 100 % perfekt og tilberedt helt fra bunden for at være en nem og lækker aftensmad. Er tiden knap, er der således ingen skam i for eksempel at købe færdige saucer, færdig tærte- eller pizzadej eller grøntsager, der er vasket og snittet. Hvis det er dét, der skal til, for at det bliver overskueligt for dig at lave lækker hverdagsmad, så go for it.

 

Du behøver altså ikke tænke, at der kun er to muligheder: at tilberede alt fra bunden eller at købe takeaway eller færdigretter. En hjemmelavet sauce eller tærtedej smager ganske rigtigt bedre end dén, du kan købe i supermarkedet. Hvis alternativet er, at du helt dropper selv at lave mad, er den nemme løsning imidlertid fortsat at foretrække.

 

Vær realistisk omkring, hvad du egentlig har tid og overskud til, og sørg for at bære over med dig selv. Så længe du gør dit bedste, er det godt nok – også selvom du ikke altid får lavet alting fra bunden.

 

10 tips og tricks til at speede madlavningsprocessen op

Hvis du vil minimere tiden, du bruger i køkkenet, gælder det om at tænke i smarte løsninger. Det gælder om at effektivisere, være et skridt foran og bruge tiden mest hensigtsmæssigt, når du laver nem mad.

 

Nedenfor får du 10 tips og tricks til, hvordan du kan spare tid i køkkenet. Nogle af dem er meget konkrete, imens andre er mere overordnede og kan inkorporeres på forskellig vis, når du laver let aftensmad.

#1: Tilbered endnu nemmere aftensmad med en minihakker

Bliver du træt bare ved tanken om at skulle snitte en masse forskellige grøntsager til din lækre hverdagsmad? Køb en minihakker. Så er den ged barberet.

#2: Benyt den samme skål til flere ting, når du laver hurtig mad

For mange er det ikke nødvendigvis madlavningen i sig selv, men derimod den opvask, der følger med, der virker afskrækkende. Har du det også sådan? Så sørg for at minimere din opvaskemængde så meget som muligt, når du laver nem mad.

 

Tilbereder du for eksempel en tærte, kan du snildt nøjes med at benytte én skål. Ælt dejen i skålen, og kom den herefter i tærtefadet. Brug skålen til grøntsager, imens tærtebunden bliver forbagt, og bland derefter din æggemasse i selvsamme skål, når grøntsagerne er lagt på bunden.

 

Har du konstant for øje at minimere din opvask, bliver det sandsynligvis væsentligt mere overskueligt selv at tilberede lækker hverdagsmad. 

#3: Invester i gode knive, så det går hurtigt at hakke og snitte

Hvis du vil tilberede nem og sund aftensmad med masser af grøntsager, er det alfa og omega, at du har nogle gode kokkeknive til rådighed. Det er ganske enkelt meget hurtigere at hakke og snitte dine ingredienser, når dine knive er skarpe. Samtidig er det en langt større fornøjelse at lave nem mad med gode kokkeknive end med nogle halvsløje af slagsen.

#4: Læs hele din opskrift, inden du går i gang

Du kender det sikkert: Du har fundet en lækker opskrift på nem aftensmad og følger den slavisk. Under punkt fem står der: ”Svits de hakkede grøntsager”, og nu går du i panik. Dine grøntsager ligger nemlig fortsat i køleskabet og hygger sig, imens din olie er ved at blive godt varm, og nu har du pludselig rigtig travlt.

 

Havde du læst opskriften grundigt, inden du gik i gang, ville du vide, at du passende kunne klargøre dine grøntsager sideløbende med eksempelvis udførelsen af punkt to, hvor du alligevel bare stod og ventede. Dermed ville du have optimeret din arbejdsproces – og du ville være sluppet for panik, stress og jag.

 

Pointen er altså, at det er fornuftigt at læse en opskrift grundigt igennem, inden du går i gang med at tilberede din hverdagsmad. Det lyder måske lidt banalt, men ikke alle gør det, på trods af at det kan spare én for både tid og besvær, når der tilberedes nem aftensmad. Ved at gennemlæse din opskrift grundigt får du et godt overblik over madlavningsprocessen fra starten af, og dermed kan du arbejde mest muligt effektivt og hensigtsmæssigt.

#5: Pres dine hvidløgsfed med skræl på

Dine nemme retter bliver hurtigt endnu mere velsmagende, hvis du kommer en omgang hvidløg i, men det kan være lidt af et pillearbejde at få al skrællen af. Derfor er det intet mindre end fantastisk, at du faktisk slet ikke behøver skrælle dine hvidløgsfed. Benytter du dig af en hvidløgspresser, kan du komme de hele fed – med skræl på – heri. Skrællen bliver fanget i hvidløgspresseren, hvorefter du kan smide den ud.

#6: Tilbered flere grøntsager, end du skal bruge – særligt hvis de er ved at blive kedelige

Når først du er i gang med at lave nem mad, tager det ikke mange minutter at skrælle, hakke eller snitte et par grøntsager ekstra, og gør du dét, bliver det endnu nemmere at tilberede let mad en anden dag.

 

Skrællede gulerødder kan holde op imod en uge i køleskabet, hvis de ligger i vand. Skrællede kartofler kan holde sig et par dage. Snitter du lidt ekstra kål såsom spidskål, kan den holde sig frisk i en lufttæt beholder (uden vand) i en uges tid.

 

Har du nogle grøntsager, der er ved at blive kedelige, og som du ikke kan nå at få brugt? Så er det oplagt at hakke dem, når du alligevel ér i gang i køkkenet, og herefter smide dem i fryseren. Du kan for eksempel fryse gulerødder, broccoli og blomkål, som senere kan bruges i en sammenkogt ret eller lignende.

 

Har du nogle tomater, der trænger til at blive brugt, kan du ligeledes hakke disse og fryse dem ned, så du senere kan bruge dem i en tomatsuppe eller lasagne. På den måde slipper du for madspild, og samtidig bliver det endnu nemmere at tilberede nem, hurtig aftensmad en anden dag.

 

Når du først ér i gang, tager det ikke særlig lang tid at hakke og snitte lidt ekstra grøntsager, og ofte kan du gøre det, imens du ellers bare ville stå og kukkelure. Gør det eksempelvis, imens du venter på, at pastavandet koger op, løgene bliver blanke, eller dit smør smelter. Ved at hakke ekstra grøntsager frigiver du tid en anden dag, og samtidig kan du minimere dit madspild, hvis der er tale om grøntsager, der synger på sidste vers.

 

📝 Tip!

Ligesom du kan fryse grøntsager ned, kan du naturligvis også fryse frugt og bær. Har du nogle æbler, bananer eller jordbær, du ikke kan nå at få spist? Så frys dem ned, og brug dem senere i bagværk eller smoothies.

#7: Køb (visse) grøntsager på frost

Man kan ikke komme uden om, at friske grøntsager smager bedst i eksempelvis salater. Skal du tilberede en wok eller gratin, kan du imidlertid nemt slippe afsted med at bruge frosne grøntsager. Frosne grøntsager fra supermarkedet er klar til brug, og du sparer derfor hurtigt en masse tid ved at vælge denne løsning indimellem, når du tilbereder lækker hverdagsmad.

 

Frostgrøntsager kan være lidt kedelige at spise for sig, men i tilberedte retter fungerer de typisk fint. Det gælder, uanset om der er tale om frostgrøntsager fra supermarkedet eller nogle, du selv har frosset ned.

#8: Vask op, imens du tilbereder dine hurtige retter

Et rivejern tager ikke mange sekunder at vaske op, hvis du gør det, umiddelbart efter du er færdig med at bruge det. Får ost, grøntsager eller citronskal derimod lov til at blive siddende på rivejernet, sætter det sig godt og grundigt fast, og så bliver rengøringen pludselig langt besværligere.

 

Princippet med rivejernet gælder også i rigtig mange andre tilfælde, og hvis du lader din opvask stå til efter spisetid, kommer den derfor til at tage længere tid at klare. Gør derfor dig selv den tjeneste at vaske op løbende, når du laver nem mad. På den måde slipper du også for at skulle kæmpe dig igennem en kæmpemæssig opvask, når først du har spist.

#9: Forbered dine egne melblandinger  

Skal du i forvejen bikse for eksempel en pizza- eller tærtedej sammen? Så lav dobbeltportion af de tørre ingredienser, og smid halvdelen i en pose til senere brug. Når du næste gang skal diske op med nem aftensmad, skal du blot tilsætte smør, vand og lignende, så er din dej klar. Tricket kan naturligvis også bruges til eksempelvis (mad)pandekager, flute, nanbrød og alt muligt andet bagværk.

 

📝 Tip!

Fersk dej kan fryses. Har du plads i fryseren, kan du derfor med fordel lave dobbeltportion af din tærte- eller flutedej og fryse halvdelen ned.  

#10: Tilbered store portioner, og frys ned

Du vil sandsynligvis blive overrasket over, hvor mange forskellige retter og madvarer der faktisk kan fryses ned, og har du fryserkapaciteten til det, er det derfor blot om at komme i gang med at kokkerere og preppe på livet løs. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til nedfrysning af mad, så udnyt din fryser, hvis du vil have nem aftensmad hver dag.

 

Rigtig mange retter egner sig glimrende til fryseren. Laver du for eksempel chili con carne eller dhal en aften, er det anbefalelsesværdigt at lave en ekstrastor portion og fryse noget ned. Det tager ganske vist lidt længere tid i første omgang, men det er faktisk ikke meget, fordi selve tilberedningstiden og mængden af opvask er de samme. Desuden vil du takke dig selv for at have let aftensmad i fryseren på de dage, hvor der er særligt meget drøn på.

 

Foruden at du kan nedfryse færdige retter, kan du også med fordel nedfryse dele af en ret. Hvis du for eksempel laver lasagne, kan du lave en stor portion af selve saucen og fryse noget ned. Så skal du blot samle saucen med lasagneplader og bechamelsauce, næste gang der skal lasagne på bordet.

 

Har du en rest fond, bouillon eller ligefrem sovs eller sauce, kan dette også nedfryses. På den måde er du et skridt foran en anden gang, du skal lave nem mad, og samtidig slipper du for at smide mad ud.

 

Med en fryser fuld af forskellige former for rester er det langt nemmere at tilberede nem aftensmad på travle dage, så frys, frys, frys, hvis du har plads til det.

Vejen til hurtig og nem aftensmad er brolagt med planlægning og forberedelse

Efter at have læst vores 10 smarte hacks er du forhåbentligt blevet lidt klogere på, hvordan du kan gøre det endnu nemmere at tilberede nem aftensmad.

 

Vil du gerne have god, nem aftensmad dag efter dag, er det bedste råd i sidste ende at forberede og planlægge så meget som muligt. Det lyder måske ikke helt så sjovt som blot at lade sig inspirere fra dag til dag og kaste sig ud i de kulinariske eventyr, mavefornemmelsen indbyder til, men du kan til gengæld spare dig selv for virkelig meget tid og besvær.

 

Vil du gøre det overskueligt for dig selv at tilberede lækker, nem aftensmad hver dag, kan du derfor lige så godt vænne dig til, at dine nye bedste venner hedder frk. Forberedelse og hr. Planlægning.

 

Jo mere du kan planlægge, des bedre. Overvej derfor kraftigt at lave en madplan. Det har virkelig mange fordele, både når det kommer til tid, madspild og økonomi, hvilket vi også allerede har været inde på.

 

Planlægning går dog ikke blot ud på at lave madplaner og gennemførte indkøbslister, men også at planlægge det enkelte måltid, du skal tilberede. Læs opskriften grundigt, inden du går i gang, og læg en slagplan for, hvornår og hvordan du gør hvad for at udnytte din tid bedst muligt. Overvej desuden allerede her, hvordan du kan minimere dagens opvask, og sørg derudover for at vaske op løbende.

 

Foruden at du bør planlægge din hverdagsmad, er det en enorm fordel at vænne sig til at preppe – altså at forberede – så meget som muligt. Hak mange grøntsager på én gang, og gem nogle enten i køleskabet eller i fryseren, så de er klar, når du skal lave nem mad på et senere tidspunkt.

 

Tilbered større portioner mad ad gangen, og frys noget ned. Det kan du både gøre med hele retter og med dele af en ret, så du er sikret nem aftensmad en anden dag. Tænk desuden i, hvordan du kan bruge rester fra maden én aften til en omgang nem aftensmad dagen efter. På den måde får du let aftensmad på bordet hver eneste aften og er fri for at skulle vælge takeaway og færdigretter af nød.

 

Copyright – Kokkens Hverdagsmad – en naturlig del af Catering Danmark