MANDAG 9:00 – 18:00
TIR-TOR 9:00 – 17:00
FREDAG 9:00 – 15:00
SØNDAG 9:00 – 15:00

KUNDESERVICE

 70129999

Danskernes madvaner

Morgenmad, frokost, aftensmad og alt derimellem. Det er en fast del af vores alles hverdag og noget, som mange danskere nyder. Helt fra barnsben har mange danskere haft en klar livret – som dog ofte udvikler sig lidt med årene.



I den her artikel zoomer vi ind på danskernes madvaner og de forskellige tendenser, vi har set i de seneste år. Det er nemlig ret interessant at se, om vores madvaner ændrer sig – eller om vi holder fast i traditionerne. Samtidig er det også ret interessant at se på, om madvanerne er forskellige rundt i landet.

 

Top-10 mest populære retter i Danmark

Selvom vi danskere spiser mange forskellige retter og varierer vores eget repertoire løbende, så er der faktisk nogle helt klare gengangere, som når på top-10-listen over de mest populære retter i Danmark.

 

Madkulturen har indsamlet nogle data fra os danskere, og derefter har de fundet frem til de 10 retter, som de fleste af os spiser til aftensmad. Herunder kan du se, hvad danskerne spiste mest til aftensmad i henholdsvis 2018 og 2015. Prøv at lægge mærke til, hvordan det har ændret sig over de 3 år. 

 

2018 2015
1. Rugbrød med pålæg 1. Rugbrød med pålæg
2. Kylling med kartofler og/eller grønt 2. Pizza
3. Pizza 3. Suppe
4. Bøf med tilbehør 4. Kylling med kartofler og/eller grønt
5. Brød med pålæg, sandwich 5. Koteletter og schnitzler
6. Burger eller bøfsandwich 6. Bøf med tilbehør
7. Koteletter og schnitzler 7. Gryderet
8. Frikadeller 8. Pastaret
9. Gryderet 9. Frikadeller
10. Pastaret 10. Kalve- og oksesteg

 

Nogle vil måske være overraskede over, at rugbrød lander på førstepladsen, men ikke desto mindre er det en af de retter, som flest danskere laver, når de skal have aftensmaden på bordet. En af grundene til, at det netop er rugbrød, som indtager førstepladsen, er, at nogle personer og familier spiser varm mad til frokost, og derfor består aftensmaden af rugbrød. Det kan eksempelvis skyldes, at nogle virksomheder eller institutioner tilbyder frokostordning med varm mad til frokost.

 

Kilde: Madkultur 18.

 

Subkulturer inden for madvaner og trends

Der opstår ofte nye madtrends og forskellige subkulturer inden for mad. I den senere tid er det blevet endnu mere almindeligt i den danske befolkning at være vegetar, veganer, pescetar og meget andet.

 

Grafen viser, at langt størstedelen af den danske befolkning spiser kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr ofte, men andelen af fleksitarer er også ret højt. Dernæst kommer vegetarisk, pescetarisk og vegansk kost.

 

Kilde: Coop Analyse.

Vegetarer og vegetarisk mad

Hos Dansk Vegetarisk Forening kan man læse, at 2,5 % af danskerne lever vegetarisk, og nogle af dem lever også vegansk. Det svarer til omkring 140.000 danskere. Disse danskere spiser ikke fjerkræ, rødt kød eller biprodukter fra kødindustrien. Antallet af danskere, som lever vegetarisk, er steget markant i de seneste år.

 

  • 2010: Tallet var ikke målbart, fordi det var for lavt.
  • 2017: 1,8 % af danskerne lever vegetarisk.
  • 2019: 2,5 % af danskerne lever vegetarisk.

 

Derudover spiser mange danskere sjældent kød, og nogle af dem vil muligvis også betegne sig selv som vegetarer, selvom de ikke lever 100 % vegetarisk.

 

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening.

Veganere og vegansk mad

Det er svært at få nogle konkrete tal på, hvor mange danskere der lever vegansk, fordi tallet er relativt lavt. Når du lever vegansk, udelukker du ikke bare kød fra din aftensmad. Veganere forsøger at undgå alle former for udnyttelse af dyr til mad, beklædning og andre formål. Derfor forbruger veganere hverken kød, mælk, æg, honning, læder, produkter testet på dyr m.m.

 

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening.

 

Fleksitarer

16 % af danskerne spiser vegetarisk ved størstedelen af ugens måltider. Det kaldes at være fleksitar – en fleksibel vegetar. Det tal er steget til det dobbelte siden 2017, hvor kun 8 % af danskerne var fleksitarer. Det er især de unge, som har taget livsstilen og subkulturen til sig.

 

De mest udbredte grunde til, at flere og flere danskere lader kødet ligge i køledisken og serverer flere vegetariske retter i dagligdagen er blandt andet:

  • sundhed (33 %)
  • klima/miljø (27 %)
  • dyrevelfærd (19 %).

 

Selvom antallet af fleksitarer allerede er stigende, ser tendensen ud til at fortsætte. 21 % af danskerne forventer nemlig, at de vil spise mindre kød om et år.

 

Kilde: Coop Analyse.

 

Pescetarer

Pescetarisk kost er en variant af vegetarisk mad. Pescatarer spiser ikke kød – præcis som vegetarerne, men til gengæld spiser de fisk og skaldyr. Desuden spiser pescetarer også æg og mejeriprodukter, så det drejer sig kun om at udelukke kød fra aftensmåltidet.

 

Kilde: Arla.

 

Spiser danskerne sund aftensmad?

Vi ved alle, at det er vigtigt at spise sundt. Vi skal passe på kroppen, så den holder sig sund og frisk i mange år. Men hvordan ved du, om din aftensmad er sund? Og hvordan sørger du for at spise sundt?

 

Først og fremmest har vi de 10 officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen, som er en fantastisk hjælp til at sætte sundhed på dagsordenen derhjemme. De er lavet for at hjælpe danskerne med at skabe sunde madvaner i dagligdagen. Med 10 enkle råd bliver det nemmere at overskue, hvad det vil sige at spise sund mad.

 

De officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen:

1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

2. Spis frugt og mange grøntsager

3. Spis mere fisk

4. Vælg fuldkorn

5. Vælg magert kød og kødpålæg

6. Vælg magre mejeriprodukter

7. Spis mindre mættet fedt

8. Spis mad med mindre salt

9. Spis mindre sukker

10. Drik vand

 

De 10 kostråd gælder alle børn fra tre år og voksne.

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

 

Men det kan alligevel være svært at gøre det helt konkret i dagligdagen. Heldigvis kan du finde mange andre tips til at gøre sund kost til en fast del af hverdagen. Se eksempelvis denne artikel om at gøre det nemmere at spise sund aftensmad. Her får du blandt andet syv konkrete råd, som gør det nemmere at leve sundt i en travl hverdag.

 

Mange danskere er meget opmærksomme på, at hvis vi skal leve sundt, skal vi spise et bestemt antal kalorier om dagen. Det er på sin vis også rigtigt, for hvis vi indtager for mange kalorier hver dag, så tager vi på i vægt. Men det er ikke altid så firkantet, som det kan lyde. For hvis du spiser 200 kalorier ekstra den ene dag og 200 kalorier mindre en anden, går det alligevel op i sidste ende.

 

Det kræver desuden en omgang med lommeregneren for at finde frem til, hvor mange kalorier din krop har behov for. Der er udviklet forskellige formler, som kan give et godt indtryk af det. Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i disse formler, som både tager vægt og aktivitetsniveau i betragtning:

 

Kvinder ♀️

Alder (år) Basalt energibehov pr. dag (MJ)
🎂 19 – 30 0,0615 x vægt i kg + 2,08
🎂 31 – 60 0,0364 x vægt i kg + 3,47
🎂 61 – 75 0,0386 x vægt i kg + 2,88
🎂 > 75 0,0410 x vægt i kg + 2,61

 

Mænd ♂️

Alder (år) Basalt energibehov pr. dag (MJ)
🎂 19 – 30 0,064 x vægt i kg + 2,84
🎂 31 – 60 0,0485 x vægt i kg + 3,67
🎂 61 – 75 0,0499 x vægt i kg + 2,93
🎂 > 75 0,035 x vægt i kg + 3,43

 

Fysisk aktivitetsniveau: Basalt energiforbrug ganges med:
Sengebundet eller stolebundet (ikke kørestol) 1,1 – 1,2
Siddende arbejde uden mulighed for at bevæge sig rundt og lidt eller ingen aktivitet. 1,3 – 1,5
Siddende arbejde med nogen mulighed for at bevæge sig rundt, men kun begrænset aktivitet 1,6 – 1,7
Arbejde, der indebærer både at stå og bevæge sig rundt (f.eks. rengøring eller butiksassistent). 1,8 – 1,9
Meget anstrengende arbejde eller daglig sport på eliteplan. 2,0 – 2,4

 

Kilde: DR.

 

Hvilke opskrifter er mest populære?

Nogle af de mest populære retter og aftensmåltider, der blev fremsøgt på Google i 2020, var:

  • kylling
  • lasagne
  • pasta
  • pizza
  • suppe
  • frikadeller
  • burger

 

Flere af disse søgninger på opskrifter på aftensmad er også gengangere på listen over de mest spiste aftensmåltider blandt danskerne – kun lasagne og suppe er nye retter på denne liste. Det fortæller også, at danskerne holder godt fast i deres madvaner, når de har fundet frem til yndlingsretterne.

 

Kilde: Google Trends.

 

Madkultur og madvaner – også under COVID-19

Spørger man danskerne om, hvad det ideelle måltid er, så svarer størstedelen, at det er familiemåltidet. Med familiemåltid menes der et godt, hjemmelavet måltid mad med friske råvarer, som nydes sammen med andre rundt om spisebordet. Selvom det er danskernes forståelse af det ideelle måltid mad, så ser virkeligheden lidt anderledes ud.

Kilde: Madkultur 18.

 

Danskernes madvaner og madkultur ændrer sig nemlig. Ifølge Madkulturen, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vil kun et ud af ugens aftensmåltider være et hjemmelavet måltid. Allerede nu laver omkring halvdelen af danskerne aftensmad på mindre end 15 min.

 

Judith Kyst, direktør i Madkulturen, siger:

Det hjemmelavede aftensmåltid er i frit fald, og det vil fundamentalt ændre vores madkultur. Ændringen får stor betydning for vores helbred og mentale velfærd, og den viden forpligter os til at gøre noget.

 

Kilde: Madkulturen.

 

Netop derfor er der også nedsat en tænketank, som kaldes ”Madtanken,” som skal forsøge at finde svar på, hvordan der opretholdes en sund og god madkultur blandt danskerne, så de gode madvaner ikke forsvinder helt.

 

Under COVID-19 er der dog alligevel sket nogle store ændringer i danskernes madvaner. Det sker som følge af, at mange danskere har været mere hjemme, ikke har kunnet spise ude og har nedjusteret antallet af ture til supermarkedet.

 

Madkulturen har undersøgt danskernes oplevelse af ændringer i deres madvaner som følge af nedlukningen. 40 % af danskerne, som oplevede, at nedlukningen påvirkede deres madvaner, synes, at disse ændringer er positive. De positive ændringer er blandt andet:

  • mere tid i køkkenet
  • færre indkøbsture
  • sundere mad

 

Selvom vi ofte holder godt fast i vores vaner, har tiden under nedlukningen alligevel rusket op i vores vaner.

 

Kilde: Madkulturen.

 

Hvad betyder økologi og lokale råvarer for danskerne?

Økologi er også en af de tendenser og vaner, som vinder større og større indpas hos den danske befolkning. I perioden 2005 til 2015 steg salget af økologiske varer til det dobbelte. Selvom salget i stor grad har været stigende i de større byer, har der også været en generel stigning i hele landet. Men Købehavn tager fortsat topplaceringen, når det kommer til, hvem der handler flest økologiske madvarer.

 

Salget har været stødt stigende helt siden 2001, og selv i 2008 – da finanskrisen ramte os – faldt salget af økologi ikke.

 

Kilde: Coop Analyse.

 

Selvom tendensen til at købe økologi er i fremdrift, er danskerne også tilhængere af lokale, danske madvarer. Det betyder helt konkret, at stilles danskerne over for valget mellem to ens råvarer, hvor den ene er dansk og konventionel, og den anden er udenlandsk og økologisk, vælger to ud af tre danskere den danske råvare. Står valget mellem to danske råvarer, hvor den ene er økologisk og den anden er konventionel, vælger otte ud af ti danskere den økologiske vare.

 

Derfor bliver lokale råvarer i mange tilfælde prioriteret højere end økologien, selvom de fleste danskere foretrækker, at deres varer er både økologiske og danske.

 

Kilde: Coop Analyse.

 

Hvor I Danmark er disse 9 madvarer eller retter mest populære?

Ris: På en helt almindelig dag spiser omkring 1 ud af 11 danskere ris til aften. Risene er især populære i København og nord for København. De spiser faktisk hele 22 % mere ris end resten af den danske befolkning. Der er derimod mindst rift om risene i Jylland og på Fyn.

 

Pitabrød: De runde, flade pitabrød er mest populært i og omkring København. Derefter kommer Fyn, men i takt med at vi bevæger os tættere på Jylland falder de i popularitet. Pitabrødene spises mindst i Nord- og Vestjylland – de spiser faktisk henholdsvis 17 % og 18 % mindre pitabrød end den gennemsnitlige dansker.

 

Falafel: Falaflerne deler danskerne – men københavnerne tager førertrøjen. Sammenligner vi en københavner og en vestjyde, spiser københavneren faktisk hele syv gange så meget falafel som vestjyden. Sammenlignet med en gennemsnitlig dansker, så spiser en københavner stadig over dobbelt så meget falafel. Overordnet set er salget af falafel steget markant siden 2015, men det er stadig en madvare, som spises af et fåtal af danskerne på en helt almindelig dag.

 

Lasagne: Vi er mere enige om at spise lasagne, end vi er enige om indtaget af falafel – og langt flere af danskerne spiser lasagne på en almindelig dag. Men alligevel løber nordjyderne med sejren. Sammenlignet med den gennemsnitlige dansker spiser en nordjyde nemlig lasagne 14 % oftere. Ud over at nordjyderne er gladest for lasagnen, er det også en mere populær spise hos den yngre del af befolkningen og i husstande med hjemmeboende børn.

 

Pandekager: Der er mest efterspørgsel på pandekager i og omkring Aarhus og København. Københavnerne er især glade for at spise pandekager til morgenmad, hvor fynboerne ligger nederst på listen. Derudover bliver der serveret flest morgenmadspandekager hos de unge under 35 år og hos dem, der har taget en lang uddannelse.

 

Rugbrød: Vi har allerede nævnt, at rugbrød er den mest almindelige spise til aftensmad blandt os danskere – både i 2015 og i 2018. Her snupper københavnerne både en top- og en bundplacering. De spiser nemlig mest rugbrød til aftensmad, men mindst rugbrød til frokost.

 

Tarteletter: Når det drejer sig om tarteletter, er den danske befolkning ganske forskellige i deres vaner. Tarteletterne spises absolut oftest i Vestjylland, hvor de spiser hele 60 % flere tarteletter end resten af landets befolkning. Til gengæld er København og omegn det område, hvor der lægges færrest tarteletter på tallerkenen. På tværs af køn og alder er der ikke store udsving, men vi spiser hellere tarteletter i weekenden end i hverdagen.

 

Kål: I Sønderjylland får de mere kål end i resten af landet, og i København er kål mindst populært som en del af aftensmåltidet. Den del af befolkningen, som har rundet de 55 år, spiser dobbelt så meget kål som de yngre danskere.

 

Sushi: Sushi vinder mere og mere indpas i hele landet som aftensmad. Men på trods af den udvikling er sushi stadig langt oftere på menuen hos københavnerne. Det er eksempelvis på menuen fire gange så ofte i København sammenlignet med Nordjylland, hvor det spises mindst sushi.

 

Kilde: Coop Analyse.

 

Hvor i Danmark er disse 4 typer morgenmad mest populær?

Laks: Det er kun få danskere, der spiser laks til morgenmad, men alligevel er der langt flere, der serverer laks først på dagen nord for København og i hovedstaden. Faktisk spiser de 58 % mere laks til morgenmaden i Nordsjælland sammenlignet med en gennemsnitlig dansker. Den del af befolkningen, som har mindst laks på menuen om morgenen, er sønderjyderne.

 

Havregryn: Grynene er en ganske populær spise til morgenmad – især på hverdage, hvor omkring en ud af seks danskere spiser havregryn til morgenmad. Tallet falder markant, når vi rammer weekenden. I den danske befolkning er østjyderne gladest for havregrynene. I det københavnske og i Nordsjælland er de til gengæld knap så begejstrede for den type morgenmad.

 

Avocado: Avocado optræder ikke ofte på morgenmadsmenuen blandt danskerne, men du vil oftere støde på det, hvis du er i København og området omkring storbyen. Generelt er avocado oftest en del af morgenmaden i landets to største byer, København og Aarhus. De spiser 95 % mere avocado om morgenen nord for København, hvis man sammenligner med den gennemsnitlige dansker.

 

Ostemadder: Ost er en populær madvare til morgenmaden i hele landet. Selvom danskerne spiser det i stor stil på tværs af hele landet, er sjællænderne dog lige en tand mere glade for ostemadderne. I hele landet stiger forbruget af ost til morgenmad meget i weekenderne – og det er absolut mest populært blandt de danskere, der har rundet 55 år.

 

Kilde: Coop Analyse.

 

Måltidskasser og nem mad bliver mere og mere populært

Der tegner sig nogle tydelige billeder af, hvilke retter der er meget populære blandt danskerne, og at der er mange spændende kulturer og trends inden for mad.

 

Men hvad med måltidskasser? Måltidskasserne, hvor maden er mere eller mindre tilberedt på forhånd, har fået en større plads på det danske marked i den senere tid.

 

Kasserne passer ind i tendensen til, at danskerne generelt laver mindre og mindre mad fra bunden derhjemme. Det kan skyldes alt fra travlhed i hverdagen til ønsket om at slippe for at bruge for meget tid i køkkenet.

 

Fra 2015 til 2018 er der sket et fald i antallet af danskere, som spiser hjemmelavet mad. Derimod er nogle af de andre tal steget. Der er nemlig flere danskere, der spiser:

  • overvejende hjemmelavet mad
  • overvejende færdigmad
  • færdigretter

Kilde: Madkultur 18.

 

Der er også flere og flere danskere, som gør brug af convenience-produkter i deres aftensmad. Det vil sige, at der indgår flere nemme og færdiglavede produkter i danskernes aftensmåltider. Madlavningen bliver altså nemmere ved at inddrage flere convenience-produkter, da danskerne med sådanne produkter bruger færre timer i køkkenet.

 

Andelen af danskernes aftensmåltider, hvor der indgår enten nemme convenience-produkter, færdiglavede convenience-produkter eller begge dele er hele 47 %. Netop derfor er der også større efterspørgsmål på måltidskasser, som kan gøre madlavningen langt nemmere – så der kan spares værdifuld tid.

Kilde: Madkultur 18.

 

Måltidskasser er smarte både til den enlige, parret eller familien. Til alle, som ønsker god aftensmad uden at bruge lang tid i køkkenet. De kan nemlig tilpasses, og der spares tid på madlavning. Samtidig sørger en måltidskasse for, at aftensmaden bliver spændende i hverdagen, at aftensmaden er sund, og at aftensmåltiderne er varierede og lækre.

 

Herunder kan du beregne din pris for en måltidskasse ved Kokkens Hverdagsmad:



Beregn din pris




 

Copyright – Kokkens Hverdagsmad – en naturlig del af Catering Danmark