MAN-LØR
SØNDAG
9:00 - 18:00
9:00 - 13:00

KUNDESERVICE

 70129999

Festlige fastelavnsboller



Ingredienser:
Bolledej:
50 g gær
2 1/2 dl mælk
600 g mel
50 g sukker
1 tsk. salt
75 g blødt smør
1 æg + 1 æg til pensling=2 æg

Vaniljecreme Giver ca. ½ liter creme
3 dl mælk
2 spsk. sukker
1 spsk. vaniljesukker
2 æg
½ spsk. mel

Sådan gør du:

1. Start med vaniljecremen. Bland alle ingredienserne sammen i en gryde og pisk godt. Varmes op under omrøring, til den er kogt op og blevet tyk. Sættes til at køle af mens du laver bollerne.

2. Lun mælken en smule, og rør gæren ud i mælken i en stor skål.
Tilsæt sukker, salt, æg, smør og mel, ælt dejen indtil du får en ensartet bolledej. Lad dejen hvile indtil cremen er kølet af.

3. Rul dejen ud i en stor firkant, og skær små firkanter i ca. 10x10cm. Kom 1 spsk. creme på midten, tilsæt evt. lidt hakket chokolade også. Luk bollerne tæt sammen og placer dem med lukningen ned af på bagepapiret.

4. Pensl bollerne med æg og bag dem ved 200 grader i ovnen i cirka 10-12 minutter, til de er gyldne. Lad bollerne køle af på en bagerist.

5. Lav en glasur af flormelis og vand, her kan tilsættes en dråbe frugtfarve eller lidt kakaopulver for at få en farvet glasur.

Download opskrift: Festlige fastelavnsboller

Af admin